resa kann uppehålla stora utbrottet, men ock, att vissheten, det sammas fullbordan ej ar tilltänkt, gör slag i saken. Där jag ej kann bidrager till konjunkturen, underlåter jag icke att lämpa mig efter den samma till alla möjeliga fördelars förenande.“
De her meddelte udtalelser af mænd, der stode Gustav III nær, og af hvilke den ene, Toll, i alt, som angik spörgsmålet om Norge, besad kongens fulde fortrolighed, ere af vigtighed med hensyn til bedömmelsen af den norske bondeleders forhold. Han kan efter dem neppe have stået i nogen forbindelse med Gustav III og hans omgivelser, men har derimod havt venner i det sydlige Sverige, formodentlig i Helsingborg, til hvem det endog er lykkets ham at sende breve i den förste del af hans fangenskab, da han behandledes med större mildhed, end det senere var tilfældet. Derimod viser det sig, at Toll har ventet sig meget af fremtiden, i den tro, at den af Lofthus ledede bevægelse kun var forlöberen for et mere voldsomt udbrud, der ikke vilde udeblive, når man i Norge så, at der ikke blev gjort alvorlige skridt for at imödekomme de fremsatte klager, og at Lofthus da vilde få mere talentfulde og kraftigere efterfölgere. Med denne fremtidige mulighed for öje var Toll atter på sin post og vågede over, hvad der skede i Norge, for ved förste givne lejlighed at kunne varetage sin konges interesser. Spionvæsenet kom derved atter i fuld gang, og Låstbom har neppe været den eneste, som modtog sådanne instruktioner fra Toll, som de, denne omtaler i sit ene brev.
Stemningen i Norge var i virkeligheden også til samme tid bleven en sådan, at en svensk påvirkning, der lededes med talent, nu mere end nogensinde tidligere kunde have havt ret gode udsigter til at före til et resultat, og ialfald kunnet bidrage til at lösne foreningen med Danmark. Man
