„hvilken befallning nogsamt utvisar, att standernas vänskap med Danska ministeren preparerat en slik anstalt, och alt äfven appui af troupper var påtänkt“, da en del af regimenterne straks bröd op kompagnivis for at exercere, medens resten fik befaling til at holde sig færdig til opbrud. I forbindelse hermed stod også forskellige andre foranstaltninger, såsom at der fra Danmark blev opsendt nogle tusinde geværer, og at man ved Kristiania og i de nærmeste distrikter udskrev hö, som indleveredes i magasinerne, at galejflåden i Fredriksværn blev udrustet, og at man i Danmark sörgede for istandbringelsen af magasins- og ammunitionseffekter, som dog först senere kunde opsendes til Norge. Forövrigt havde man i Norge, indtil de svenske tropper sattes i bevægelse, ikke foretaget andre krigsrustninger, end at man satte fæstningerne i stand, hvilket var aldeles nödvendigt, hvis disse ikke skulde ganske forfalde, – at en del af den ankomne ammunition var bleven anvendt til at fylde bomber og granater, hvilket også var meget nödvendigt, da de, som man tidligere havde, vare aldeles ubrugelige, og at man endelig havde bragt artilleriet „i nogorlunda skick“. „Alla dessa anstalter anstodo general Huth såsom militaire att i det största fredslugn vidtaga, sedan han var på stället och de af en svag regering så länge blifvit försummade.“ Med hensyn til kornleveransen til magasinerne, da bestod denne kun i, at der var udfærdiget et pålæg om at indlevere på en gang de for to foregående år resterende leveranser; „men intet korn ar deröfver uttagit. Det tyckes vara allenast ett forsigtigt ökonomiskt steg ej låta landet längre åsamka sig skuld och att fordran utsöktes strax efter sädesbergningen.“ Derhos havde man opskrevet, hvor mange heste der fandtes hos almuen, hvilket igen stod i forbindelse med det udstedte forbud mod at udföre heste til
