forekommer i Irland, var at tilbringe Natten ved en Grav. Paa den anden Side fortæller Strabo, at der til en Havn ved oceanet kom 2 Ravne, hvis høire Vinge var hvid. Stridende Parter søgte hen til dette Sted. Paa et ophøiet Sted, var der en Fjel, hvorpaa hver af Parterne lagde Mad. Ravnene spiste den Enes Med og kastede den Andens bort, og den, hvis Mad kradsedes bort, vandt Processen. Keiser Julian beretter, at de ved Rhinen boende Kelter udsatte de Nyfødte paa et Skjold paa Floden. Hvis Barnet ikke var Ægtemandens, blev det slugt af Floden, ellers ikke (Bellognet Etnogénie Gauloise III. 192–197). For Irlands Vedkommende kan anføres foruden det Ovenanførte, at det om Lovgiveren Cormac Mac Airt siges, at han gjenoplivede obsolete Ordalier eg indrettede nye (O’Curry Man. Mat. 46). Ogsaa i Hellas forekommer Ordaliet (Schöem. Gr. Alterth. II. 262, Grimms Deutsche Rechtsalterth. 933); hos Slaverne synes det at have været meget benyttet (Grimm l. c.). En egen Stilling indtager Romerne. Hos intet af de indogermanske Folk synes Udforskningen af Fremtiden at have spillet en saadan Rolle som hos dem; intet kunde foretages al offentlig Interesse uden at en Augur var tilstede og udtalte sig, om hvorvidt Varslerne vare gunstige, og saa at sige den hele Tilværelse gav Stof til Divination; qvinqve genera signorum observant augures, ex coelo, ex avibus, ex tripudiis, ex qvadrupedibus, ex diris[1] (Paulus). Men paa den anden Side
- ↑ Der er vistnok Adskilligt i Auguralvidenskaben, som er overordentlig gammelt. Til en Observation af Himmelen forekommer der ogsaa Spor hos Irerne. Om den irske Konge Conn med Tilnavnet „of the hundred battles“ fortælles det, at han hver Morgen i Nærværelse af sine 3 Druider og sine 3 Digtere iagttog Firmamentet, for at ingen Luftvæsener skulde stige ned i Erin uden hans Vidende (O’Curry Man. Mater. 388). De romerske Augurer havde de mest bestemte Regler for hvorledes de skulde
