vanskeligt at paavise noget Tilfælde, hvor Smed lige ud er bleven rettet for Bager; men det vil være ligesaa vanskeligt at paavise nogen Grund, hvorfor det ikke skulde have kunnet finde Sted. Det er dog vist, at det regelmæssigen var Dyr, der offredes som Sonoffere, navnlig Svinet (gammelsvensk Sonegalt; Jason og Medea sonedes for Mordet paa Absyrtos ved Offringen af et Svin. Schöem. Gr. Alterth. II. 340).
I Athen var det Regelen, at den forsætlige Morder straffedes med Døden, medens en Drabsmand slap med Landflygtighed for en vis Tid og Renselsesoffer efter denne Tids Udløb, dog saaledes, at Adgangen til at foretage dette var afhængig af, at den Dræbtes Frænder samtykkede (Schöem. l. c. 342), et Samtykke, som vel kunde gjøres afhængigt at, at Drabsmanden erlagde en Pengebod. Bødesystemet i Drabssager findes hos Germanerne og hos de gamle Irer (O’Curry Manners and Customs of the ancient Irish I. 295), og Udstødelsen af det borgerlige og religiøse Samfund findes i det Hele hos de europæiske Folk i ældre Tid. Romerne havde sin aqvæ et ignis interdictio[1], der var forbundet med capitis deminutio (Paul. 53), og Germanerne sin Utlegd, ligesom de gamle Irer (O’Curry. l. c. I. 287). For Gallernes Vedkommende har man ialfald Caesars udtrykkelige Beretning (VI. 13), at der fandtes en Exkommunikation (sacrificiorum interdictio), der af Druiderne, hos hvem Domsretten var, benyttedes som Exekutivmiddel. „Denne Straf er hos dem overordentlig haard. Den saaledes Exkommunicerede ansees for impius og sceleratus. Alle sky ham, og han kan ikke anlægge nogen Sag.“ Den ældste romerske Ret var for Mord- og Drabssagers
- ↑ Paulus 3: Aqva et igni tam interdici solet damnatis qvam accipiunt nuptæ, videlicet hæ duæ res humanam vitam maxime continent.
