Religion gjorde sig gjeldende navnlig gjennem Apollo, fremtraadte ogsaa andensteds, eftersom den stigende Civilisation virkede formildende, og disse Tendentser havde saameget lettere for at gjøre sig gjeldende, som den antike religiøse Opfattelse i denne Henseende tilbød Udgangspunkter.
Det Væsentlige i Expiationen var, at det, som gaves Guderne i Erstatning, æqvivalerede hvad.de havde mistet. I Tilfælde af et Drab maatte der f. Ex. gives Liv for Liv; men det var ikke sagt, at netop den Skyldiges Liv maatte offres. I visse Tilfælde har man Efterretning om, at et Menneskeliv kunde offres istedenfor et andet. Om Gallerne fortæller Cæsar VI. 16, at de, som vare angrebne af haarde Sygdomme eller udsatte for Krig og Farer, offrede Mennesker, „fordi de tro, at for Menneskeliv maa gives Menneskeliv“, og hos Justin findes der et Exempel paa, at de have anvendt denne Udvei i stor Skala. Da nemlig en gallisk Folkesværm skulde levere Kong Antigonus af Macedonien det afgjørende Slag og frygtede for at lide et stort Nederlag, hvori de alle skulde gaa tilgrunde, besluttede de at afvende Gudernes Vrede fra sig ved at offre dem sine Koner og Børn og foretog i Virkeligheden ogsaa denne Massakre (Belloguet Ethnogénie Gauloise III. 194). For Gallernes Vedkommende maa det rigtignok bemærkes, at de synes i ganske usædvanlig Grad at have sløset med Menneskeliv, naar det gjaldt Guderne; hvor der ikke var Forbrydere nok, tog de uden Videre Uskyldige. I Rom og Hellas synes Offringer af uskyldige Mennesker at have været indskrænket til det Tilfælde, at Samfundet i sin Helhed af en eller anden Grund var impliceret, saa at den, der offredes, var et Slags Repræsentant for Folket (Preller Griech. Myth. I. 201, 202, Röm. Myth. 466). I intet af disse Tilfælde offredes en Uskyldig for en Andens Forbrydelse, og det skal maaske i det Hele være
