Stamme hører gr. ἀνήρ og skr. nar, som begge betyde Mand (Fick ig. Wb. 140).
Da Agerbruget efter hvad jeg i en tidligere Afhandling har søgt at vise (Hist. Tidsskr. IV. 24 ffg.) naar op i den fælleseuropæiske Tid, saa er det naturligt, at den samme Tidsalder ogsaa har skabt derpaa baserede politiske Institutioner.
For nærmere at belyse Guddommenes Forhold til de politiske Institutioner vil jeg til Sammenligning omhandle en meget yngre politisk Skabning.
I en tidligere Afhandling har jeg søgt at paavise den Rolle, som Tallet spillede i gammel Tid, og dets Betydning er ikke mindst hos Romerne, som blandt Andet ogsaa anvendte det til at inddele Jorden efter. Hos Paulus heder det (p. 41[1]): centuria in agros significat ducenta jugera, in re militari centum homines – centuriatus ager in ducena jugera definitus, quia Romulus centenis civibus ducena jugera tribuit, og (p. 86) limitatus ager est in centurias dimensus. Den romerske Tradition var altsaa af den Mening, at en Inddeling af Jorden, som forudsætter Existencen af en af 100 Familier bestaaende Centurie, gaar ligesaa langt tilbage i Tiden som den romerske Stat. Denne Centurie falder, som man vil se, med Hensyn til Størrelse sammen med Kurien, og man har derfor Paulus’s Beretning i en anden Form, naar Dionys fortæller, at Romulus delte det romerske Land i 30 Kuriedistrikter. Den gamle Kurie har saaledes i dobbelt Henseende været af stor Betydning. Den har for det Første været en territorial inddeling – Almindingen har maaske været knyttet mere til Kurien end til Slægten –, og dernæst en geistlig inddeling (Paulus p. 37: in sua quisqve
- ↑ Jeg citerer Paulus og Festus efter Lindemanns Udgave. Den Müllerske har jeg ikke havt til Disposition.
