eller elskes, vedvarer, indtil Præsten fører den af Omgang med Menneskene mættede Gudinde tilbage til hendes Helligdom. Erindringen om denne Kultus er i Norden bevaret i Sagnene om Frey og Frode (Munch Norske Folks Historie I. 1. 212–223).
For at forklare Nerthus’s Navn har man blandt Andet taget sin Tilflugt til et Ord svarende til det keltiske nert, som betyder Styrke (Simroch Deutche Myth. 161). Den til Grund for dette Ord, der blandt Andet forekommer i en Mængde galliske Navne (Bacmeister Keltische Briefe 2, Fick Griech. Eigennamen LXXXI), liggende Rod forekommer i Navnet paa en helvetisk Gudinde Neria (Kuhns Beiträge IV. 412) og i Navnet paa den sabinske Gudinde Nerio, der snart oversættes med Minerva, snart med Venus. Som Ægteskabsgudinde forekommer denne sabinske Gudinde i et Brudstykke af de gamle romerske Annaler, hvor Hersilia under Sabinerindernes Intercession i Kampen mellem Romere og Sabiner beder paa følgende Vis: Nerio Martis te obsecro, pacem da, te uti liceat nuptiis propriis et prosperis uti, quod de tui conjugis consilio contigit uti nos itidem integras raperent, unde liberos tibi et suis, posteros patriæ pararent (Preller Röm. Myth. 302). Da det er sædvanligt, at Ægteskabsgudinden ogsaa er Agerdyrkningens Gudinde, er det ikke urimeligt, at Nerio kan have indtaget en lignende Stilling som Nerthus, især da hendes Gemal Mars ɔ: mas den mandlige (Corssen i Kuhns Ztschr. 2, 1–35) er en befrugtende Guddom, specielt Vaargud. Det er ialfald sandsynligt, at hun som den egentlige Nationalguds Gemalinde har spillet en betydeligere Rolle. Forøvrigt har man udtrykkelig Efterretning om, at det sabinske nero betyder fortis, strenuus, ligesom det umbriske ner betyder Mand, Helt. Til samme
