Moder, men ogsaa den trofaste og tilforladelige, sig selv til faste Regler og Naturlove bindende Gudinde, som uddeler sine milde Gaver efter en bestemt Ordning af Aaret. Derfor kaldes hun af Digterne en Sædernes og Ordenens Gudinde og derfor er hun Zeus’s Fortrolige og ved Siden af ham den guddommelige Rets Forsvarer i alle jordiske Forholde. Hendes Døttre ere Horerne, det er Aarstiderne i deres naturlige Følge og Orden, navnlig forsaavidt de bringe Blomster og Frugter i rette Tid, og dernæst overhovedet de modnende, fuldendende, Alt til rette Tid bringende, den stadige Orden i den raske Vexling. De kaldes i Regelen Eunomia, Dike og Eirene, Navne der udtrykke Ordenens, Retfærdighedens og Fredens Forestillinger (Preller Griech. Myth. I. 373–375).
Ogsaa en anden græsk Jordgudinde repræsenterer de samme Forestillinger. Demeter er Moder Jord, den gammelgræske Jordgudinde, fortrinsvis i Relation til Agerdyrkning, faste Boliger og det ægteskabelige og borgerlige Livs Grundsætninger. Hvor Gudinden paa sine Vandringer efter den røvede Datter blev venskabelig modtagen, der har hun paa enhver Maade velsignet Hus og Land og som pleiende Amme opdraget de hende betroede Børn til kraftige Helte og vise Konger, som have grundet blomstrende Slægter og velordnede Stater, og ved sin Bortgang har hun efterladt kostbare Gaver, Kornet og Anvisningen til dets Dyrkning. Og ligesom hun repræsenterede den tilsaaede Jords naturlige Kræfter, saaledes er hun ogsaa en Gudinde for den kvindelige Frugtbarhed, Fødselen og Børnenes Pleie; thi efter de Gamles Opfattelse var dette sammenhørende Forestillinger; derfor var hendes Præstinde altid tilstede ved Bryllupper for at velsigne Ægteskabet og give de Nygifte visse Lærdomme. Naturligen opfattedes hun ogsaa som Kulturens Skaberinde
