han sig forklædt på Frederikshald hvor han for byfoged Klöcker udgav sig for en fuldmægtig hos en häradshöfding i Vermeland. Hans udseende og forskellige andre omstændigheder vakte imidlertid Klöckers opmærksomhed, og da denne ved undersögelse i hans bolig havde fundet et svensk ordensbånd, opfordrede han ham til at navngive sig. Bordieu nævnte da sit navn og sin stilling som major i den svenske marine, viste sin svenske orden og den franske pour le mérite militaire og viste ham derhos et brev fra Armfelt af 4de Juli, hvori denne underrettede ham om, at han kunde få ansættelse som major i russisk tjeneste, når han meldte sig hos baron Stedingk i St. Petersburg, da alt var ordnet med den russiske minister, grev Stackelberg. Som grund til sin forklædning anförte han, at han var rejst hjemmefra, fordi tilstanden der var bleven ham uudholdelig, og at han havde forklædt sig for at undgå den opsigt, som han ellers vilde vække; nu var det hans hensigt at gå til Holland med förste skibslejlighed. Ellers fortalte Bordieu, at han i 1790 havde opholdt sig 6–7 uger i Kristiania. Klöcker troede ham dog ikke rigtig, og for bedre at kunne holde öje med ham indböd han ham til middag. Bordieu var en interessant gæst for Frederikshalds byfoged: „som mignon af den afdöde konge vidste han at fortælle alt; han var en sand fiende af hertug-regenten.“ Dermed forsvinder det sidste spor af Bordieu på norsk grund, uden at det kan sees, hvorvidt han var der for at undgå kreditorer eller for at virke som politisk agitator. Måske har han forenet begge dele, ligesom Manderfelt.[1]
- ↑ Brev fra byfoged Klöcker til stiftamtmand Moltke, dateret Frederikshald 12 August 1792, efter en afskrift mellem D. N. Bechs samlinger i rigsarkivet.
