April havde været på Moss af ganske andre grunde, så måtte dette også nu være tilfældet. Såsnart han fik höre om, at et lignende möde igen forestod, gav han sig også ud på en rejse langs Kristianiafjorden for at se, hvad der foregik, og derpå indberette dette. Han kom derved også til Moss, hvor de nævnte gæster allerede havde opholdt sig i et par dage. Efter sin ankomst gjorde han visit på verket, blev af værten indbuden til at deltage i fornöjelserne og blev der så i to eller tre dage. Hvad der navnlig i hans öjne var meget mistænkeligt, var det, at også general Mansbach kom op fra Frederikshald, da dette for ham var et vidnesbyrd om, at der her var aftalt et möde. Da Martinau en gang var kommen på denne tro, lod han sig ikke bringe bort derfra. Allerede forinden sin afrejse fra Kristiania havde han samme dag, stiftamtmanden rejste til Moss, skrevet til Sverige, at de foranstaltninger, som bleve trufne i Norge, vare af en sådan beskaffenhed, at de fuldstændig kunde berettige den svenske regering til at forlange en forklaring derover i Köbenhavn og åbenlyst sætte sig i forsvarstilstand.
Efter sin ankomst til Strömstad, hvorhen han fortsatte rejsen fra Moss, skrev Martinau 26 September et længere brev til Gustav III, hvori det bl. a. ytres: „Da jeg i Kristiania ikke kunde fri rede på nogen ting, idet der måske kun er fire personer, som ere på det rene med regeringens virkelige hensigter, og da jeg imidlertid så, at der blev truffet forholdsregler, som måtte göre mig ængstelig, valgte jeg selv at rejse afsted for med egne öjne at se, hvad der foregik på Moss, hvor alle höjere embedsmænd, såvel civile, som militære, vare forsamlede for at træffe aftale om, hvad öjeblikket krævede. Til min store forbauselse blev jeg meget vel modtagen og tilbragte der tre dage. Jeg sluttede mig fornemlig til general Mansbach, som der
