en mand på 60 år, temmelig stor; han lo ikke meget, men gav sig gærne en statsmands mine, hvilket ofte måtte opveje hans mangel på grundighed. Grevinden var mellem 30 og 35 år; begge gjorde indtrykket af at være meget agtværdige folk. Martinau fik af greven den nyeste vittighed fra Paris, som i høj grad tiltalte ham: „Man skal göre alt for folket, intet ved folket.“ Det var deres hensigt at rejse fra Kristiania således, at de 8 Juli kunde være i Stockholm. Her vilde de nu oppebie kongens tilbagekomst og så fortsætte sin rejse til St. Petersburg. I Stockholm vilde de bo hos grevindens broder, grev Ludolf.
I den anden halvdel af Juli kom der igen for en kortere tid en liden smule uro i lejren, da man erfarede, at der i Köbenhavn var givet ordre til at udruste de tre linjeskibe, „Neptun“ på 84 kanoner, „Fyen“ på 74 og „Mars“ på 64 kanoner. Det fortaltes derhos, at man snart igen vilde få höre om udrustningen af tre nye linjeskibe og fire fregater, hvorefter Danmark, når også de tidligere udrustede orlogsskibe medregnedes, i det hele vilde have en flåde i söen på ni linjeskibe og seks fregatter. Köbenhavns skrevne aviser fortalte, at denne udrustning var foranlediget ved et oprör i Sverige, hvorfor man allerede længe havde næret frygt, og som nu endelig skulde være kommet til udbrud. Det så jo også påfaldende ud, at regeringen i Köbenhavn udrustede så mange skibe, og derfor var det intet under, at man i en bevæget tid knyttede mange formodninger til en sådan foranstaltning. Det föltes overalt, at Europa var en vulkan, der hvert öjeblik kunde lade ödelæggelsen vælte frem, og derfor troede man også meget let, at udbrudet var nær forestående. Det kunde ligeså vel komme i Nord, som i Syd, og navnlig var Sverige et af de lande, hvor man kunde formode, at der var voldsomme begivenheder i an-
