allerede tidligere havde besögt byen, og derhos havde broklægen „Herr von Fontenelle“, som Martinau sammenstiller med jonglören, forkyndt sin ankomst. Endelig havde man grund til at vente et besög af den berömte luftskipper Blanchard, som allerede skulde være kommen til Göteborg. Norge kom formelig på moden, mente nu Martinau meget spydig; der var kun en eneste omstændighed, som var lidt kedelig for Normændene, at de og deres land altid var sidst i rækken, og at ingen rejste videre fra dem uden for at besöge Lapland og anlægge sin rigdom i rensdyrskind, eller, som abbeden måske kunde antages at mene, for der at vinde navnkundighed som Lappernes omvender. Denne spög kunde måske været berettiget i en Sydeuropæers mund, men aldeles ikke, nar den kom fra en svensk mand, da Sverige fuldstændig befandt sig i det samme forhold til Lapperne som Norge.
Den rejse, som Vogler ventede, at Gustav III på denne tid vilde foretage, begyndte allerede få dage efter, at abbeden havde forladt Kristiania. Kongen afrejste 24 Maj tilsös fra Stockholm og drog over Rostock til Aachen, hvor han drömte om at sætte sig i spidsen for den store liga, der skulde knuse den franske revolution og genoprette det gamle kongedömme i dets fulde glans. Disse planer vare imidlertid uudförlige, og Gustav III forlod Aachen uden at have udrettet noget til fordel for det vaklende franske monarki. 3 August var han atter tilbage i Stockholm. I al denne tid var det roligt i Kristiania, og ialfald havde Martinau intet at berette om mistanken mod hans konge, om de sædvanlige rygter, der plejede at udbredes og finde tiltro hos det meget lettroende og villige publikum. Den eneste foranstaltning af nogen betydenhed, der omtaltes af Martinau, var indkaldelsen af en artillerilejr ved Frederikstad, som officielt angaves
