Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, første Bind (1877).djvu/285

Denne siden er ikke korrekturlest

281

GUSTAV III^s NORSKE POLITIK.

som i disse måneder besögte Kristiania,^[1] og af hvilke den mest bekendte var abbed Vogler, der har erhvervet et navn som komponist og orgelspiller og på denne tid var musikdirektör ved Stockholms opera. Martinau var ingen beundrer af Vogler som menneske og skildrer ham som en mand, der rigtignok med megen samvittighedsfuldhed overholdt alle sin religions forskrifter, men alligevel sögte erstatning for sin afholdenhed på fastedagene ved en stærk nydelse af vin, navnlig Champagne, idet han i almindelighed plejede at sætte tre flasker tillivs for hvert måltid.^[2] Da Vogler kom til Kristiania, troede han, at han ikke der kunde give mere end en enkelt koncert; men indtil 13 Maj havde han givet tre for sin egen regning og agtede endnu den påfölgende Tirsdag at give en fjerde, hvoraf indtægten skulde tilfalde de fattige. Til den koncert, som han gav den trettende, var der på programmet opfört „den svenske melodi“, hvormed Martinau antog, at abbeden mente en eller anden af den tids

↑ Smlgn. H. J. Huitfeldts teaterhistorie, s. 143 flg.
↑ Efter Martinaus breve af 7 og 14 Maj 1791 synes det, som om abbeden i Kristiania har holdt katolsk gudstjeneste i et værelse hos den tidligere omtalte Franskmand Pauly. Martinau fandt Voglers dobbelte optræden som ivrig katolsk gejstlig og orgelspiller meget besynderlig. I sit brev at 21 Maj kom han med den upassende witz, at abbeden havde pligter at opfylde som katolsk prest, der jo skal drikke for sin hele menighed. I et brev af 20 August s. d. omtaler M., at Vogler da var kommen tilbage og aldeles uventet havde vist sig i et selskab hos Haxthausen, hvor man havde været alt andet en glad over hans ankomst; han havde denne gang en medhjælper, ved navn Weber, en stor og svær mand, med sig. Da Vogler ikke havde tjent mange penge ved sit förste besög, er det ikke umuligt, at disse hans gentagne rejser, der udstraktes lige til Bergen, har havt andre öjemed, og at han har været en agent for Gustav III eller for paven. Efter det anförte brev af 7 Maj skulde det være general Mansbach, der havde opmuntret Vogler til at bereise Norge. Dagen efter skulde V. rejse til et glasverk, otte mile fra Kristiania, hvor der var nogle katolske Böhmere.

[1] Smlgn. H. J. Huitfeldts teaterhistorie, s. 143 flg.

[2] Efter Martinaus breve af 7 og 14 Maj 1791 synes det, som om abbeden i Kristiania har holdt katolsk gudstjeneste i et værelse hos den tidligere omtalte Franskmand Pauly. Martinau fandt Voglers dobbelte optræden som ivrig katolsk gejstlig og orgelspiller meget besynderlig. I sit brev at 21 Maj kom han med den upassende witz, at abbeden havde pligter at opfylde som katolsk prest, der jo skal drikke for sin hele menighed. I et brev af 20 August s. d. omtaler M., at Vogler da var kommen tilbage og aldeles uventet havde vist sig i et selskab hos Haxthausen, hvor man havde været alt andet en glad over hans ankomst; han havde denne gang en medhjælper, ved navn Weber, en stor og svær mand, med sig. Da Vogler ikke havde tjent mange penge ved sit förste besög, er det ikke umuligt, at disse hans gentagne rejser, der udstraktes lige til Bergen, har havt andre öjemed, og at han har været en agent for Gustav III eller for paven. Efter det anförte brev af 7 Maj skulde det være general Mansbach, der havde opmuntret Vogler til at bereise Norge. Dagen efter skulde V. rejse til et glasverk, otte mile fra Kristiania, hvor der var nogle katolske Böhmere.

[1]

[2]