fiendtligt skridt, inden der kunde komme nærmere forholdsordre fra Köbenhavn.[1] Det kunde imidlertid ikke undgåes, at den måtte vække megen opsigt, især da tiden var frugtbar på ophidsende rygter om rustninger og krig. Disse fik nu foröget fart, og medens stiftamtmanden og generalerne forhandlede på Moss, talte man i Kristiania kun om den forestående krig. Ingen kunde angive nogen anden grund, der skulde have foranlediget rejsen. Det angaves officielt, at generalitetet rejste til Moss, som et sted med central beliggenhed, hvor man således vilde have lettere for at træffe aftaler med cheferne for de forskellige korpser; men Martinau fandt dette ikke tilfredsstillende, især da det viste sig, at den eneste chef, som fra et andet sted begav sig til Moss, var general Mansbach. Han mente, at hvis det havde været noget sådant, der foranledigede rejsen, vilde det været nok, om man havde sendt en enkelt af kollegiets deputerede til Moss; mange personer vilde imidlertid vide, at der herskede en sådan skinsyge og mistillid mellem generalitetets medlemmer, at den ene ikke vilde slippe den anden afsted, og at de derfor foretrak at rejse allesammen på én gang. Formodentlig har denne rejse til Moss, der for övrigt kun varede fra Söndag til Tirsdag, også givet anledning til, at der korn i gang nye rygter om, at der samme vår skulde afholdes en lejr ved Frederiksstad, ligesom i 1788, og at situationen forsåvidt fremböd ligheder med dette år. Samtidig fortaltes det også, at baron Armfelt atter ventedes til Eda skanse.
Der fulgte med sådanne rygter megen usikkerhed; og Martinau fik end mere end för mærke, at.man mistænkte hans konge og dermed også ham. Hans politiske termome-
- ↑ L. Daae, Af Johan von Bülows papirer, s. 73. Når sammenkomsten der i et brev fra Moltke af 22 Oktober 1791 henföres til „ifjor“, er ikke dette ganske rigtigt.
