sagt Dem. De vil have tid dertil. Jeg kommer ikke tilbage för på Söndag aften. Vær altid min gode ven, og vær overbevist om, at De en gang vil takke mig derfor“. Dermed forlod han mig og kom ikke tilbage för Mandag aften, da kaptejn Bjerk og löjtnant Werner befandt sig hos mig[1]. Vor förste samtale var foranlediget ved nogle heste, som man havde ladet komme for prins Karl, men såsnart jeg gik ud, kom Lövenhjelm til mig og spurgte, om jeg ikke havde noget andet værelse, hvor vi kunde gå ind. Vi gik derpå afsides og bleve for os selv i fem og en halv time indtil kl. 8. Han begyndte först med at sige til mig: „Nu, kære broder! – ti for fremtiden skulle vi kalde hinanden så, har Du tænkt vel over, hvad jeg sagde Dig forleden dag? Tro mig! jeg er en hæderlig mand og holder, hvad jeg lover på min konges vegne. Hvad siger Du dertil?“ Efter vor förste samtale, som ikke undlod at overraske mig i höjeste grad, havde jeg tænkt på, hvad jeg havde at göre ved hans tilbagekomst, og havde besluttet at optræde med fortrolighed. Dette bragte mig til at svare: „Min herre! hvad De har foreslået mig, kan ligeså, let tjene til at göre mig ulykkelig, som til at skaffe mig nogen fordel. Ti, tænk på, hvad jeg udsætter mig for, hvis jeg indlader mig i nogen hemmelig forståelse med Dem, og hvad er det desuden i virkeligheden, som De önsker af mig?“ – „Hvad jeg först og fremst önsker,“ svarede han mig, „er, at De hyppig vil sende mig rapporter om alt, hvad der foregår i Deres hær, hvilke ordrer den modtager, hvad den udrustning kan betyde, hvor-
- ↑ I den norske militærkalender for 1772 (i rigsarkivet) forekommer ingen kaptejn Bjerk, men derimod premier-löjtnant Ditlev von Werner ved andet akershusiske regiment med anciennetet fra 1 Januar 1766.
