Denne siden er ikke korrekturlest
254
YNGVAR NIELSEN.
ledede til det eftertragtede resultat, at skaffe ham en fast årlig indtægt og en höj stilling.[1]
Med Gustav III kom Manderfelt nu snart i umiddelbar forbindelse og kunde skrive til ham rapporter om alt, hvad der foregik i Köbenhavn. I dette öjemed var der endog tilstillet ham en chiffernögle. Hans förste bestræbelser gik ud på at tilbagevinde sin borgerlige stilling. Uagtet han allerede i 1788 havde havt tilladelse til at sende rapporter til kongen, havde han dog endnu i begyndelsen at 1790 ikke fået den længe önskede oprejsning. Han indsendte da gennem den svenske ambassadör i Köbenhavn en höjst indtrængende ansögning, som også omsider bragte ham det svar, som
- ↑ I den Bülowske manuskript-samling i Sorö findes en skrivelse fra Manderfelt til Bülow af 6 April 1789, hvormed han oversendte en del af „den svenske general-krigsrets protokoller.“ I denne skrev han bl. a.: „Persekationer på den ene side, usurpationer på den anden, er nu den vej, som den svenske konge har valgt at gå på frem til udödelighed. Hvad udfald heraf kan forventes for ham selv, for hans arme land, vil tiden opklare. Overalt er det let at forblinde folkehoben, som sjelden tænker, sjelden pröver. Men det öjeblik, da en nation vågner, er forskrækkeligt for tyranner: lykkeligt det land, hvor redlighed og retfærdighed på tronen giver regenten en uaftvinged ret til folkets kærlighed og tillid samt nationen den reneste vished om beskyttelse under loven. Dette land er nu Danmark. Her nyde vi, midt under en suveræn regering, den frihed, som vore naboer prale med på papiret og tabe i selve verket. Her smigrer og bedrager ikke fyrsten sit folk med prægtige taler og falske håb; han viser sig i gærningen dets ven og fader. Her udplyndrer han ikke undersåttens formue for at tabe den i uretfærdige krige eller for at ödsle den bort i foragtelig vellyst, han negter sig alle de mindre sjæles fornöielser for at spare for sit folk, for at smage den ædleste af alle vellyster, den, at han ved sine dyder, sit exempel viser os andre den rette vej til lyksalighed, til sædelighed, til retskaffenhed. Derfor skal heller aldrig en prints, som så tænker og så handler, savne understöttelse, så længe der flyder blod i vore ådrer og der findes en ß i vore huse. Den, som ikke med glæde ofrer liv og ejendom, når det gælder, er statens og hver mands niding; men den, som går et eneste skridt for at understötte en tyran, forglemmer, at han er menneske, og fortjener ikke at være det.“
