værns, forstærkning, magasinernes forsyning, oprettelse af hvervede kompagnier til garnisons-tjeneste ved de nationale infanteri-regimenter, oprettelsen af fire general-inspektörer, et nyt jægerkorps og et ridende artilleri-regiment og forstærkningen af Kongsvingers garnison. Idet hele taget erkendte Martinau, at den norske hær, som i 1772 kun havde været i en lidet tilfredsstillende stand, nu var noget ganske andet. Det fortaltes også i begyndelsen af December, at der var kommet ordre om at bygge en del nye kanonbåde på Frederiksværns værft.
Inden årets udgang fik Kristiania besög af to fremmede rejsende. Den ene var en major i svensk tjeneste, Du Bordieu, der havde forladt Sverige på grund af gæld og nu i Kristiania blev meget feteret som en mand, der havde været med i den sidste russiske krig og kunde fortælle om denne. Han ankom 15 November og var seks dage senere med Martinau i middagsselskab hos stiftamtmanden, der nu med eller mod sin egen vilje var trukken ind i Kristianias store selskabskreds (le grand cercle), uagtet han ved sin ankomst skulde have foresat sig at leve meget tilbagetrukken, og uagtet han var begyndt med at komme i uenighed med de toneangivende af byens indfödte familier. Bordieu forblev i Kristiania i omtrent en måned og rejste först 13 December til Frederikshald, men kom så 19 December tilbage og rejste atter den næste dag til Frederikstad, hvorfra det var hans hensigt at gå tilsös til St. Croix og så videre til St. Barthélémy, hvor han vilde overraske sin hustru og sin svigerfader. Han optrådte i Kristiania på en måde, som vakte mistanke om hans hensigter; Martinau har dog ikke vidst nogen besked om, hvorvidt han var spion eller ikke, og mente, at forsåvidt han havde sögt at skaffe sig nærmere underretninger om landet og om forholdene, da var det ikke mere, end hvad
