Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, første Bind (1877).djvu/25

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
21
GUSTAV IIIs NORSKE POLITIK.

han havde undslået sig, da han mente, at jo fôr han kunde komme tilbage, jo för kunde prinsen af Hessen afskedige sine tropper. Kongen fortsatte rolig sin rejse til Svinesund, hvor han foretog en rotur (á fin d’aller voir cette grande rivière, qui sépare les deux royaumes, et où Charles XII fit sa descente en Norvége). Han passerede derved ganske nær det ved Svinesund stationerede danske detaschement, uden at dette gjorde mine til at præsentere, og næsten under Frederikshalds fæstning, uden at der fra dette blev saluteret. Kongen rejste dog ikke her inkognito; han havde skriftlig meldt sin ankomst for prinsen af Hessen, og Wilster var rejst umiddelbart i forvejen for ham, ligesom flere af Frederikshalds indbyggere havde rejst over på svensk grund for at se ham; „mais c’est ainsi qu’on en use différemment dans differents pays“.

Fra Svinesund, hvor han tilbragte en nat, vendte kongen tilbage til Strömstad og rejste derfra til Uddevalla og videre til Göteborg, idet han overalt på sin vej lod tropperne vende tilbage, ligesom de femti dragoner, som havde tjent ham til eskorte på vejen til Svinesund. 12 December rejste han fra Göteborg til Ekolsund. Fra Uddevalla til Göteborg ledsagedes han af en dansk general, som havde overbragt sit hofs svar på det brev, der meldte kongens ankomst til grænseprovinserne mod Norge. Denne var vidne til alt, og man ved, at han ved sin tilbagekomst til Köbenhavn har været retfærdig mod kongens rene hensigt. Han kunde heller ikke göre andet. Under sit ophold hos kongen havde han flere private sammenkomster med denne. Derimod har prinsen af Hessen beholdt sine tropper samlede det hele år ud og ind i 1773, fortsat med at rekrutere dem, fuldendt arbejderne på de norske fæstninger og disses forsyning og uddelt mellem bönderne geværer med 36 skud for