samme, at det kunde være meget önskeligt, om man på lignende måde kunde bearbejde Bergens og Kristiansands stifter, endskönt dette på grund af distrikternes store udstrækning vilde kræve store udgifter, eder måske kunde blive uforholdsmæssige imod de deraf flydende fordele. Af hensyn hertil var han endog ikke utilböjelig til at anbefale, at man ikke foretog noget direkte skridt, men overlod sagen til sin egen videre udvikling.
Hvorfra Martinau havde disse efterretninger om stemningen hos bergarbejderne på Röros, angiver han ikke. Det er derfor ikke muligt at bedömme deres pålidelighed. At der har været megen misfornöjelse hos denne talrige skare, kan nok tænkes; men der er dog intet, som taler for, at derved politiske hensyn have været med i spillet. De kongsbergske grube- og verksarbejdere gave i disse og de fölgende år flere gange sin misfornöjelse luft; men denne var fremkaldt af rent lokale forhold, således at der her ikke var nogen grund, der talte for sandsynligheden af, hvad Martinau havde anfört om, at der også fra deres side kunde ventes en rejsning. Alt sådant var langt udenfor den tids norske arbejderes horisont, endskönt det nok er muligt, at sådanne bevægelser i en duelig leders hånd under visse omstændigheder havde kunnet benyttes i politiske öjemed. Man havde jo nu i temmelig kort tid havt den af Lofthus ledede bevægelse, hvis efterdönninger neppe endnu vare aldeles forsvundne i begyndelsen af 1790, og så urolighederne på Kongsberg, medens der til samme tid måske også viste sig en betænkelig ånd hos bergarbejderne på Röros. Mellem disse indbyrdes var der ingen indre forbindelse, men de kunde alligevel, når man derhos tog hensyn til den stemning, som herskede inden visse dele af de dannede klasser, nok vække
