Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, første Bind (1877).djvu/221

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
217
GUSTAV IIIs NORSKE POLITIK.

derved endog om våren 1789 foranledigede, at der i Köbenhavn blev udrustet elleve linjeskibe, blev den dog stedse mere medgörlig og gjorde det derved lettere for den anden i part at komme til en forståelse med de magter, som krævede en ubetinget neutralitet: Tilsidst blev det endog fra russisk side opgivet at forlange nogen hjælp, og i begyndelsen af Juli kunde således den dansk-norske regering i officielt udtale sin beslutning om at ville overholde en fuldstændig neutralitet. Dermed var dens krigerske rolle i disse forviklinger udspillet og det fredelige forhold til naboriget atter i det ydre genoprettet.

Men fölgerne af bruddet vare ikke så hurtig lægte. Den korte krig havde givet Gustav IIIs gamle had til Danmark ny næring og atter indgivet ham tanken om at skaffe sig hævn ved at forene Norge med Sverige. Omstændighederne havde tilsidst hjulpet ham ved at give ham anledning til at fremstille den danske regering for Svenskerne i det mest hadefulde lys; men de havde igen været ham ugunstige, forsåvidt de havde bidraget til at göre det oldenburgske kongehus mere populært i Norge. Dette var for hans foreningsplaner en meget slem streg i regningen; men han savnede nu som för betingelserne for at kunne danne sig en fuldstændig oversigt over forholdene, således som de i öjeblikket stillede sig, og kastede sig derfor atter uden betænkeligheder ind i de gamle, ofte mislykkede, men aldrig fuldstændig opgivne planer om at udbrede sit herredömme helt frem til Nordsöen og Atlanterhavet. Med den fuldstændige genoptagelse af det officielle fredelige forhold mellem de to regeringer begynder der således et nyt afsnit i Gustav IIIs annexions-planer. Den væsentligste hindring for ham syntes i denne henseende at være hans forhold til Rusland, idet dette ikke tillod ham at kaste sig over sin vestlige nabo, sålænge