indfald i et andet land og så med skam havde måttet trække sig tilbage med tabet af sine træsko!
For övrigt knytter der sig til Martinaus breve fra de förste måneder af 1789 kun liden interesse. Hvad han refererer i disse, er væsentlig indskrænket til rygter som de ovenfor omtalte, – om at en dansk hær skulde samles i Holsten, om at Gustav III skulde omgåes med forskellige planer, bl. a. med hensyn til sin broder, hertug Karl af Södermannland, – samt til beretninger om den krigerske stemning i Norge, hvorledes denne efter hans skön aftog eller tiltog, og om de forberedelser, som der bleve trufne til at genoptage kampen til den kommende vår, om dette skulde blive nödvendigt. Navnlig synes det, som om han i denne henseende har havt sine öjne meget skarpt fæstede på Kongsvinger og hvad der foregik på og ved denne fæstning. Ved siden deraf dvæler han også ved begivenhederne i Stockholm under rigsdagens samvære. Fra hele Februar er der ikke bevaret noget brev fra hans hånd. Måske har han benyttet hele denne måned til at foretage en rejse til Göteborg, hvortil han hentyder i et brev til kongen af 7 Marts.[1] Under sit ophold i denne by fik han også höre nogle ord om, at Gustav III ikke var aldeles fornöjet med den måde, hvorpå han rögtede det hverv, som var ham betroet. Dette foranledigede ham nu til at forsikre kongen om sin troskab og sin beredvillighed til at udföre alle hans befalinger.
Såfremt Gustav III virkelig har været utilfreds med Martinaus virksomhed, var dette ikke uden grund. Der var fremdeles ikke kommet nogen af de frugter, som han havde
- ↑ I et andet brev af s. å. indberettede han også, at der – ifölge oplysninger, som han havde modtaget fra den preussiske konsul i Throndhjem, – siden August havde ligget et russisk linjeskib på 76 kanoner og med 600 mands besætning i Kristiansund.
