Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/346

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Han havde høilig berømmet Biskop Jakob Rønnov[1] propter constantiam in religione, og at han var i Guds Rige, vilde gjerne kysse hans Fødder, om han kunde komme did.“ Paa alt dette (og adskilligt mere) aflagde Hr. Jens Thrane sin fuldkomne Bogered.

Anders Friis’s Skolemester, Mads Mogensen, en Studiosus, aflagde sin fuldkomne Bogered paa forskjellige af de ovenanførte Ting med mere.

Velb. Jacob Ulfeldt havde indgivet skriftligt Vidnesbyrd, der gik ud paa forskjellige katholiserende Ytringer af Hr. Laurids, nærmest i Lighed med de allerede anførte.

Hr. Laurids blev nu examineret, om han havde noget „de missa Pontificia“. Han svarede, at han havde læst en Bog, som hans Søstersøn Johannes Martini[2] havde bekommet hos en Student i Kjøbenhavn, forbandede sig ikke at vide, at den var i hans Værge; desuden havde Johannes Martini bekommet et concilium Tridentinum. Ved Tilspørgsel, om han havde papistiske Bøger, som Stapleton, Becanus o. fl., svarede han, at han havde læst dem tilligemed promptuarium morale i Wittenberg. Han benegtede at have Officium Mariæ.

Nu gik man over til, hvad Rector Trugels og Viceprovsten i Tønsberg samt Borgemesteren sammesteds havde fundet paa Sems Præstegaard i Hr. Laurids’s „Liberi.“ Deriblandt vare Pave Innocents IV’s Bog De poenitentia og Missale Pontificium; disse Bøger erklærede han at være Sem Kirkes Eiendom. En interpretatio cantici canticorum erkjendte han at have havt stor

  1. Roskildes sidste katholske Biskop, der som bekjendt døde 1544 efter 8 Aars Fangenskab, men neppe var noget velvalgt Exempel paa en Troeshelt.
  2. Student fra 1626. Maaske den i et følgende Afsnit omtalte Johannes Martini Rhygius.