Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/345

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

i „Sacellanens“ Paahør hørt Hr. Laurids i Tønsberg udtale forskjellige katholske Paastande om Skjærsilden o. s. v.

Laurids Throndsøn, Borger i Christiania, „fremstod og forklarede, at Hr. Laurids havde under et „Conventus“ i Christiania i Marts Maaned[1] boet i hans Hus og der discurreret med en Franskmand om den katholske Religion. Vidnets Hustru, Sara, havde da sagt, at „de burde faa Skam for sin Religion“, men Hr. Laurits havde svaret, at „den papiske (!) Religion var den bedste.“ Anders Friis’s Tjener bekjendte for Retten, at Hr. Laurids havde talt spottelig om Dr. Resenius, sigende at ville – i hannem, og „skulde han være Religions Forstander, han maatte være Djævelens heller.“

Sagen blev nu udsat i nogen Tid, idet Hr. Laurids af Statholderen fik Befaling til at opholde sig paa Akershus Slot, medens Rector Mag. Trugels Nilsen sendtes til Sem for der at anstille nærmere Undersøgelser. Ogsaa i Hr. Laurids’s Herberge i Christiania bleve hans medbragte Sager undersøgte. Efter Rectorens Hjemkomst fandt saa den „tredie Action“ Sted 18de Novbr. 1628.

Capellanen paa Borre, Hr. Jens Thrane, havde ved sidste Mortensdags Tid været sammen med Hr. Laurids samt med Hr. Evert Hjort, Sognepræst til Stange,[2] paa Aasgaard i Borre og andensteds, og Hr. Evert havde hos sig Bellarmins Catechismus, hvilken Hr. Laurids havde foræret ham. Hr. Laurids havde sagt til Velb. Anders Friis’s Datter, at hun skulde holde sig til Kydskhed, Bøn og Faste, saa skulde hun blive en stor Engel i Guds Rige.

  1. Formodentlig det i 1628 i Christiania afholdte Møde af de norske Stænder.
  2. Som det vil erindres, selv tiltalt for Papisme i 1613.