Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/347

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Nytte af, da han skrev sin (ovenfor omtalte) Bog om Høisangen. Om en papistisk Messebog erklærede han, at han ei vidste at have den, og om en haandskreven „papistisk Bønnebog paa Danske“ sagde han, at den tilhørte Fru Anne, Gunde Langes. Om Litaniæ papistarum og ministerium missæ vidste han ikke af, at de vare i hans Værge. Der oplystes videre, at han i flere Bøger havde gjort Marginalnoter og anbragt Notabener, hvormed han „kunde gjøre sig suspect“; saaledes havde han med egen Haand i Epitome Theologiæ Damasceni gjort Annotationer af Bellarmin[1] og Stapleton. I Luthers Postille havde han sat mistænkelige Notabener, og han havde sat Mærke ved Anselms devota oratio ad beatam virginem. I Brochmanns Prælectiones var der med „bagvendt Skrift“ skrevet: Male non curo, actum Romæ 1. Septb. 1628. Hr. Laurids erklærede, at han Intet kjendte hertil og heller ikke „hvorfra den bagvendte Skrift er kommen til Byen.“ Rectoren havde derhos optegnet nogle Bøger, som vel ikke var fundne, men forekom i et Register, som var fundet i Sem, (deriblandt et Skrift af Bellarmin og mange andre Bøger). Der var ogsaa fundet en „Seddel paa nogle Bøger, som Skipper Peiter Vibrans til Amsterdam haver bestelt for Hr. Laurids.“

Paa de mange ovenfor anførte beedigede Vidneprov havde Hr. Laurids for det meste kun svaret med Benegtelser eller Udflugter, saaledes f. Ex., at han med Keiserens Krig ikke mente Krigen mellem denne og Kong Christian, men den „bøhmiske“ Krig o. s. v. Men da der taltes om Crucifixer i Kirkerne, omtalte han i sit

  1. I et af de foregaaende Forhør havde han benegtet at kjende Bellarmins Skrifter.