de ved forskjellige Snarer. Omkostningerne ere her billigere end andensteds, Tugten strengere og ikke saa slap som andre Steder, Undervisningen grundigere saavel i Philosophien som i Kunsterne. Desværre kunne Forældrene eller de, der staa i Forældres Sted, ikke altid se, hvorhen det sigter“.[1] Men desto bedre kan man nu se, „hvorhen det sigtede“, naar man læser Jesuiternes egne Skrifter og andre Oplysninger fra katholsk Side. Om Forholdene i Braunsberg erfare vi nemlig, at Jesuiterne aldeles beherskede og omspændte Byens hele aandelige Liv: „Den største Del af den mandlige Ungdom besøgte Jesuiternes blomstrende Skoler, der meddelte gratis Undervisning, gave rigelig Understøttelse til de mere begavede Disciple og, da de ogsaa underviste i de første Begyndelsesgrunde, gjorde en kommunal Skole overflødig. Foruden Gymnasiet ledede de et Præsteseminarium for Ermeland og derhos det saakaldte pavelige Alumnat, hvor unge Mennesker oplærtes til Missionærer for Norden, især Sverige. Pigerne lærte i en Skole hos Søstrene i den hellige Catharinas Convent Læsning, Skrivning, Haandarbeide og Religion“.[2]
Det er klart at forstaa, at disse Skoler i Braunsberg maa have staaet i den nærmeste indbyrdes Berøring, og at Gymnasiet foruden at være en almindelig Dannelsesanstalt ogsaa har været Forberedelsesskole for Seminariet og Alumnatet. Mange af de nordiske Disciple synes ikke
- ↑ M. Matthiæ, Tesseradecas Orationum fol. 144 (L. Helveg, Danmarks Kirkehistorie eft. Ref. I, 2. Udg, S. 261).
- ↑ Dr. F. Hipler, „Braunsberg in der Schwedenzeit“ i Zeitschrift für die Geschichte und Alterthumskunde Ermlands, Jahrg. 1884, S. 118. (Da jeg ikke har Adgang til samtlige Bind af dette Tidsskrift, ved jeg ikke, om der i dette maatte findes flere Bidrag til Jesuiterskolernes Historie).
