Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/314

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

i 1578 med Midler af den pavelige Kasse, og Dronning Katharina (Jagellonica) af Sverige († 1583) betænkte den med en anselig Gave i sit Testamente. Det ser ud, som om de nordiske Disciple, der vel forøvrigt deltoge i den almindelige Skoleundervisning, have boet i en særegen Bygning og der havt Kost og Opdragelse for sig selv. Fra 1585 foreligger der en udførlig Fremstilling af den pavelige Stiftelses Forholde, forfattet af den noksom bekjendte Jesuit Antonius Possevinus.[1] Der er vedføiet en Fortegnelse over de Disciple, „som ere komne fra de kjætterske Lande til Braunsberg for der at opdrages i den katholske Tro eller at sendes til andre Seminarier“. Vi møde her 49 Svenske, 3 Finlændere, 2 Polakker, l Litthauer, 4 „Tartarer“, 3 Moskoviter, 2 Preussere, 2 Danzigere, 4 Schlesiere, 5 Skotter, 1 Englænder, 1 Irlænder, 2 fra Lifland, 3 fra Siebenbürgen, 2 fra Kärnthen, 2 Pomeranere og 5 fra forskjellige Egne af Tyskland. Fra Danmark opføres endnu ingen, men fra Norge møde vi strax i 1585 to, en Nicolaus og en Sigvardus, om hvem Intet kan siges.

En fremragende dansk Biskop, Mogens Madsen i Lund, har i en Tale (1602) givet en Skildring af denne Skole, saadan som han har hørt den omtale. Man gav det, siger han, Udseende af, at der i denne Skole ikke foredroges Theologi, men kun de frie Kunster og Philosophien. „De frie Kunster er den Honningkage, som de putte Ungdommen i Munden for med det samme at indsmugle den papistiske Lærdoms Gift. Forældrene fange

  1. Augustin Theiner, Schweden und seine Stellung zum heiligen Stuhl unter Johann III &c. II. S. 322–329. Pave Gregor XIII’s egen Befaling om skolerne i Olmütz og Braunsberg, i hvilken ogsaa Norge og Danmark omtales, findes sammesteds II, S. 153 flg.