at være komne længere end i Gymnasiet, men have dog der været, saavidt muligt, paavirkede i katholsk Retning. I det følgende vil forekomme en Skildring, som en tidligere norsk Discipel der, Herman Hansen, der dømtes fra sit Præstekald 1613, giver af sin Skolegang i Braunsberg. Tvangen i Skolen, oplyser denne, var saa stor, at ingen maatte skrive, end mindre afsende et Brev, uden at det blev gjennemseet og rettet af de jesuitiske Lærere. Et andet lidet Træk er, at da Efterretningen i 1598 om Kong Sigismunds bekjendte Nederlag ved Stångebro naaede Braunsberg, holdtes der en Sørgefest, ved hvilken man under Selvpinsler holdt uafbrudt Bøn i 40 Timer, selvfølgelig saa, at den ene Jesuit afløste den anden.[1] Til de mærkeligste nordiske Disciple i Braunsberg maa regnes den senere svenske Historieskriver Johannes Messenius, som tilbragte hele syv Aar her (1595–1602).
Af de Nordmænd, som have nydt Undervisning i Braunsberg, kjendes kun faa ved Navn. Thi de Matrikler, der haves,[2] omfatte aabenbart ikke Gymnasiets, men kun det præstelige Seminariums og „Alumnatets“ Disciple, og det kan neppe betvivles, at den største Del af de unge Mennesker kun har besøgt det i confessionel Henseende tilsyneladende mere neutrale Gymnasium, og dettes Matrikel er udentvivl tabt. Af saadanne norske Disciple, der maa antages at have været forberedte til Missionærer og Geistlige, kjendes følgende Nordmænd: Sigvardus (1581, vistnok den samme, der ovenfor ved Siden af „Nicolaus“ er omtalt under 1585), Georgius Stangius, Martinus Cervinus, Andreas Ofeg, Georgius Petræus. Om ingen af disse
