ethvert Middel til at befæste Pavemagten og udvide Romerkirkens Grændser, havde som bekjendt i særlig Grad sin Opmærksomhed henvendt paa Skolevæsenet. Ordenens Instituter opnaaede snart et stort Ry ved sine Læreres Kundskaber, Flid og dengang vist, trods al Ensidighed, enestaaende Dygtighed overhovedet. Naturligvis lagdes der særlig an paa at erhverve Disciple fra frafaldne Lande og deriblandt ogsaa fra de nordiske Riger.
For Nordens Vedkommende har intet jesuitisk Lærdomssæde havt den Betydning som det, der bestod i Braunsberg. Denne By ligger i Landskabet Ermeland, der hører til Østpreussen, men som, da den tyske Ridderstat fik sit afgjørende Knæk ved den anden Thornerfred 1466, tilligemed Vestpreussen kom under Polen. Da Reformationen tidlig banede sig Vei til Preussen, og de østpreussiske Bispedømmer Pomesanien (Marienwerder) og Samland (Königsberg) gik tabt for den romerske Kirke, lykkedes det de berømte katholske Biskopper af Ermeland, Cardinal Stanislaus Hosius († 1579) og dennes Eftermand, den ogsaa som Historiker vel kjendte Martin Cromer († 1589), at bevare Ermeland for den gamle Tro, og dette Landskab er stedse vedblevet at danne et ivrig katholsk Enklave i Preussen. Bisperesidentsen var Frauenburg, men Braunsberg, der ligger ganske i Nærheden deraf lidt ovenfor Floden Passarges Udløb i Frisches Haff, var stiftets vigtigste By, og her var det, at den nysnævnte Hosius i 1565 stiftede et af indkaldte Jesuiter ledet Gymnasium og Seminarium for vordende Præster i Stiftet. Men under den katholske Reaktion i Sverige fik denne Skole en meget større Betydning end den locale, idet den nu bestemtes til ogsaa at optage Ynglinger fra Norden som Disciple. Pave Gregor XIII udstyrede den
