Danmarks Vedkommende, belystes af den Mand, der saa langt overgaar enhver Forgjænger og Samtidig i indtrængende og fortroligt Kjendskab til sit Fædrelands Kirkehistorie i det sextende og syttende Aarhundrede, Dr. Holger Rørdam.[1]
Det samme Emne interesserede mig i yngre Aar meget levende, og det var mig en kjær Tanke engang at skulle bearbeide det, om end kun for Norges særlige Vedkommende. Imidlertid blev dette Forsæt, som adskillige andre lignende, ikke udført, og jeg vilde neppe have gjenoptaget disse Studier, om ikke Forberedelsen til en Udgave af et Kildeskrift fra det syttende Aarhundrede, som jeg havde paataget mig at besørge,[2] havde bragt mig tilbage til dem. Jeg har da nu udarbeidet den følgende Afhandling, der vistnok tør siges at have bragt adskillige nye Oplysninger frem, men dog maaske ingenlunde udtømmer Emnet, hvorfor jeg da heller ikke betegner dem som noget mere end et Bidrag. Af Hensyn til en ung Landsmand, der forbereder en Skildring af-Norges mærkeligste Convertit, Jesuiten Laurids Nilsen („Klosterlasse“), har jeg ikke indladt mig paa nogen sammenhængende Fremstilling af denne Mands Liv, hvilket da heller ikke egentlig var nødvendigt, da hans væsentligste Virksomhed falder udenfor Norge, ihvorvel han i Udlandet vistnok øvede megen Indflydelse paa unge Nordmænd i jesuitiske Skoler.
Jesuiterordenen, der vækker saa stor Beundring ved sine Medlemmers overordentlige Energi i Anvendelsen af
