denne Gaard.[1] Til ham har da Hr. Truid skrevet og paalagt ham at tage Vare paa Jfr. Karines Løsøre og Penge samt – betegnende for den Tid – særlig paa hendes Signet, at det ei skulde blive misbrugt til Udstedelsen af Gavebreve.[2] Juledag 1536 vare en Adelsmand og to Kanniker, en fra Hamar og en fra Oslo, tilstede hos Jomfru Karine tilligemed Iver Jenssen „til Hovin“ og hans Hustru. Ved den Leilighed skjænkede Jomfruen Ivers Hustru Karine Galle en Gaard i Sande paa Vestfold for „god Kjærligheds og Skyldskabs Skyld“ og (som Iver Jenssen lod bevidne af de ovenomtalte Personer) uden Anmodning af ham og hans Hustru.[3] Ikke ret længe efter, i Begyndelsen af 1537, maa Jomfru Karine været død, men forinden havde Biskop Mogens af Hamar været ude. Han havde faaet istand et Gavebrev fra hende til Hamar Bispestol eller Domkirke, hvorved hun skjænkede ham og hans Efterfølgere hele Grefsheim med alt derunder liggende Gods. Da Iver Jenssen kom til paa Hr. Truids Vegne, laa Jomfruen „paa Baaren“, og da han vilde nedpakke hendes Efterladenskab i Kister og Skrin, indfandt Biskoppens Tjenere sig paa Grefsheim og tog med Magt Guld, Sølv, Penge og Breve fra ham. Siden paastodes, at disse Breve, der aldrig mere kom frem, havde været af høieste Vigtighed og navnlig indeholdt det Skifte mellem Alf Knutssøn og hans Broder Jøns, hvorom der var saa megen Strid og Tvivl.[4] Grefsheim og dets Gods var visselig en af de betydeligste
