Sætning og give denne en i Virkeligheden meningsløs Afslutning[1].
Haakon Haakonsens Saga Kap. 151 (Fornm. s. IX 401). Her fortælles, at Ribbungekongen Knut tidlig i Aaret 1227 lod Skibe drage fra Hellisfjorden op paa Marker og videre op i Glommen.
Det er vistnok med fuld Ret, man har antaget, at Hellisfjorden er et gammelt Navn paa Iddefjorden[2]. Men det er at mærke, at det ikke kan være rigtigt, naar Munch udleder dette Navn fra Gaarden Helle i Lommelanda Sogn paa den svenske Side af Fjorden og mener, at den i samme Saga ofte nævnte Véseti af Helli har været fra denne Gaard. Dens Navns gamle Form var nemlig efter „Røde Bog“[3] Hella, hvormed stemmer, at den paa nyere svenske Karter skrives Hälla. Havde Munch her Ret, maatte altsaa Navnene have lydt Hellufjǫrðr og Véseti af Hellu[4].
Haakon Haakonsens Saga Kap. 156 (Fomm. s. IX 409). Det fortælles her, at Kongen paa Vei nordover fra Konghelle i Hornborusund (Hambergsund i Qville Sogn i Bohuslen, søndenfor Fjellbacka) modtager de Gisler, som Ribbungerne havde sendt ham, og samme Dag seilede til Usvíkseyjar.
- ↑ -lóar i Oslóar har maaske staaet i en ny Linie og er af den Grund ikke kommet med.
- ↑ Munthe III 268. Munch Beskr. 197. NFH. d 730 f.
- ↑ S. 520.
- ↑ Hellir er sandsynlig Iddefjordens ældste Navn, som jeg har forsøgt at paavise i en Afhandling om „Norske Fjordnavne“ i „Sproglig-historiske Studier tilegnede Professor C. R. Unger“, S. 49.
