lǫnd inn til Óss (Ribbungerne havde nu hele Oplandene ind til Os).
Munthe[1] og Munch[2] gav, idet de forudsatte denne Textforms Rigtighed, den Forklaring af det her nævnte gaadefulde „Os“, at dermed skulde menes Laagens Os i Mjøsen, altsaa det nuværende Lillehammer[3]. Denne Forklarings Svagheder ere iøinefaldende. Det er høist besynderligt, naar man vil sige „hele Oplandene“, at tilføie: „ind til Lillehammer“, som dog paa ingen Maade kan siges at være nogen Ydergrændse for Oplandene. Ligesaa besynderligt er det, at Lillehammer skulde være kaldet „Os“, et Navn paa Stedet, som aldrig ellers findes brugt, og som jo med lige Ret kunde bruges om mange andre Steder paa Oplandene[4].
Ved at sammenligne de andre Haandskrifters Text vil man nu ogsaa opdage, at dette „inn til Óss“ slet ikke oprindelig har staaet i Sagaen og er kommet ind i cod. Frisianus ved en af de ikke faa grove Skjødesløsheder, som dens Afskriver har gjort sig skyldig i.
Her sees fra først af at have staaet omtrent følgende: „hǫfðu Ribbungar nú ǫll Upplǫnd. Hákon konungr sigldi um daginn inn til Oslóar“. Afskriveren har oversprunget det meste af den sidste for Sammenhængen i Fortællingen temmelig nødvendige Sætning, men har i Hasten taget med 3 Stavelser af den „inn til Ós“, som da kom til at slutte sig til den foregaaende
