Glommen. De flygte, og deres Hovedstyrke løber i Land i en Bygd, hvis Navn findes skrevet forskjelligt i Haandskrifterne: Hun, Him.
Der er vist ingen Tvivl om, at her, som almindelig antaget, menes Bygden omkring Gjøvik, benævnt efter den Gaard, paa hvis Grund dens Kirke stod, Hunn. Men man har rigtignok den stærkeste Grund til at betvivle, at denne Bygd nogensinde paa Stedet selv har været kaldet Hunn. Dette er Gaardens Navn, vistnok overført paa denne fra den her udfaldende, fra Einavandet kommende Elv. At Elvenavne bruges som Navn paa Bygder, har man derimod neppe sikkert Exempel paa; denne Bygd findes i norske Kilder fra det følgende Aarh. kaldet med et med Elvenavnet sammensat Navn, Hunnardalr[1].
Brugen af Hunn som Bygdenavn skyldes formodentlig en Misforstaaelse af den islandske Forfatter. Misforstaaelser af dette Slags findes ogsaa ellers, om end sjelden, i Kongesagaerne[2].
Haakon Haakonsens Saga Kap. 148 (Fornm. s. IX 397). Ribbungerne havde mod Slutningen af Aaret 1226 faaet alle Skibe i Mjøsen og de andre store Søer paa Oplandene i sin Magt og havde derefter fuldstændigt overmagten i denne Landsdel. Det sidste udtrykkes i det Haandskrift, som Udgaven i Fornm. s. følger, cod. Frisianus, saaledes: hǫfðu Ribbungar nú ǫll Upp-
