dertil, forsaavidt som begge Bygder hørte til samme Skibrede. At Gaarden i Sagaen henføres til Osloherred, kunde bero paa en Misforstaaelse, opkommen derved, at Skoger i den katholske Tid hørte til Oslo Provsti.
Disse Grunde synes lidet overbevisende. Sagaerne bestemme ellers ikke steders Beliggenhed efter den geistlige Inddeling, og selv om man vil medgive Muligheden af, at skoger kan have været regnet til Angr, skjønnes der ikke nogen rimelig Grund til at betegne Gaarden Leysa med Tillæg af Bygdenavnet. Skulde dette tilføies, maatte det være for at adskille Gaarden fra andre Gaarde af samme Navn, liggende i andre Bygder; men dertil var i nærværende Tilfælde ingen Trang; Leysa har været et saa lidet brugt Navn, at Gaarden i Skoger, saavidt vides, nu er den eneste i hele Landet, som bærer det.
Der foreligger desuden i Sagaens Fremstilling ingen tvingende Nødvendighed for at søge Stedet saa nær Tønsberg. Under disse Omstændigheder har man visselig ikke Lov til at slaa en Streg over Sagaens bestemte Udsagn, at det laa i Osloherred, d. v. s. i det nuværende Aker. Agnleysa[1] maa altsaa antages at være et nu forsvundet Gaardnavn i denne Bygd.
Navnet slutter sig efter sin Dannelse og Betydning naturlig til en hel Række af norske Gaardnavne, hvis sidste Led er afledet af Adjektivet lauss (løs), og hvis Mening er, at der paa Stedet har været Mangel paa det, Navnets første Led betegner[2]. Om man blot holder sig
