til Egnene omkring Kristianiafjorden, kan af saadanne Navne anføres Husløs, Garløs (af garðr, Gjerde) Mjelløs (af mjǫl, Mel), Solløs, Rosløs (af hross, Hest). Agnleysa maa vel være sammensat med agn n. (Madding til Fisk).
Haakon Haakonsens Saga Kap. 130 (Fornm. s. IX 374). Da Kongen i Septbr. 1225 var kommen til Viken fra Bergen med en stor Flaade, besluttede han at overfalde Ribbungerne i Oslo. Han sendte derfor om Natten Ivar af Skedjuhov fra Nesodden ind til Þrælaberg (ved Grønlien eller der i Nærheden) for at lægge et Baghold. Ivar gaar med sine Folk op til Elvinaregg[1]. Da Kongens Flaade om Morgenen saaes roende ind til Byen, tog Ribbungerne Flugten, men mødtes da af Ivar, som drev dem i Armene paa Kongen.
Elvinaregg (eller -eng) maa altsaa have ligget noget østenfor eller ovenfor Oslo, men Navnet er nu tabt. Munch[2] mener, at her kan have været en Gaard Elfvin, hvis Navn var dannet af elfr (Elv), med Hensyn til den her løbende Loelv. Derimod maa indvendes, at Benævnelsen elfr ikke kan antages at have været brugt om Loelven saa langt tilbage i Tiden, som et saadant Navns Dannelse maatte falde. I gammel Tid brugtes jo elfr kun om de store Hovedelve, medens de mindre kaldtes á[3]. Det tør være sandsynligere, at her foreligger en gammel Feil: Elfvinar- istedetfor Ulfvinar-, af Ulfvin[4], nu
