Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu/297

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

grændsen mod Syd, Eyjamǫrk (Ømark) og Aramǫrk (Aremark). Tilsammen udgjøre disse, vel i Forening med de tilgrændsende Bygder paa svensk Side[1], det gamle Markir, ofte omtalt i Kongesagaerne, særlig som Tilholdssted for Oprørsflokke i Tronkrigenes Tid.

I samme Linie som disse Bygder nordover langs Grændsen har man en anden Række, hvori Navnene alle. ende med –skógr: Rømskogen, Setskogen, Eidskogen.

Haakon Haakonsens Saga Kap. 127 (Fornm. s. IX 371). Medens Kongen tidlig om Vaaren 1225 opholdt sig i Tønsberg, blev Ribbungerne saa overmodige, at de vovede sig saa nær Byen som til en Mil derfra. Kongen sendte da en stærk Afdeling ud mod dem, som traf dem ved Gaarden Agnleysa i Osloherred og tilføiede dem et alvorligt Nederlag[2].

Munch[3] har ved Bestemmelsen af Stedet holdt sig til Læsemaaden Angleysa og lagt særlig Vægt paa, at det formentlig maatte søges ikke for langt fra Tønsberg. Han har derfor troet at gjenfinde det i Gaarden Løse eller Løise[4] i Skoger Sogn. Tillægget Ang- kunde Navnet, mener M., have faaet, fordi Skoger er Nabobygd til Sande, hvis gamle Navn var Angr, og kunde regnes

  1. Ogsaa blandt disse findes et Par Navne med samme Endeled: Nössemark og Töcksmark.
  2. Ialfald to Haandskrifter have Formen Agnleysa (Skaalholtsbogen med en Streg over g, der vel er at betragte som betydningsløs); i Flatøbogen staar Agnlausa, i Cod. Frisianus Angleysa.
  3. Beskr. 173. NFH. d 698. – Munthes Forsøg (III 257) paa at identificere Angleysa med Lyse i Sørkedalen kan som sproglig umuligt sættes ud af Betragtning.
  4. I den sidste Form udtales Navnet i Bygden, og saaledes skrives det derfor i den nye Matrikel.