ikke, eftersom der gives to andre Gaarde i Landet, som med mindst lige saa god Grund kunde antages at være Ivars Hjemsted: Skea i Sørum Sogn paa Romerike[1] og Ske Præstegaard nordlig i Bohuslen[2]. Da intet af, hvad der vides om Ivar, giver nogen Veiledning til at udfinde, hvor han var fra, maa Spørgsmaalet blive staaende uafgjort.
Det samme gjelder ved adskillige andre i Kongesagaerne omtalte Mænd, som almindelig nævnes efter et Gaardnavn: de kunne ligesaa godt være fra andre Gaarde af samme Navn, som fra den, til hvilken de almindelig henføres. Det tjener imidlertid til lidet at gaa ind paa de enkelte Tilfælde, medmindre man bestemt kan udpege den rette Gaard.
Haakon Haakonsens Saga Kap. 109 (Fornm. s. IX 350). Da Kong Haakon i Januar 1225 tiltraadte sit bekjendte Tog til Vermland, vendte Dagfinn Bonde, som nys var kommen til ham, tilbage til sin Post i Bergen, men standsedes udenfor Nesjar[3] af Havisen, som havde samlet sig i den ved denne Tid herskende usædvanlig strenge Kulde. Dagfinn nødtes derved til at ty ind til Land, men her streifede Ribbungerne omkring overalt. Til Held for ham laa imidlertid en Mængde Tydskere med sine Kogger inde i Sandefjord. De indbød Dagfinn til sig og lagde hans Skib imellem Koggerne. Paa samme Maade tog de senere Sysselmanden i Sogn, Isak af Bø, under
