Haakon Haakonsens Saga Kap. 75 (Fornm. s. IX
314). Da Skule Jarl noget efter Kyndelmesse 1222
hørte, at Afdelinger af Ribbungernes Flok holdt til i den
vestre Del af Oslosyssel, befalede han nogle af sine Høvdinger
at opsøge dem. Jarlens Folk fandt dem við
Svans[1] og drev dem paa Flugt.
Der er vist ingen Tvivl om, at hermed menes Svang (Svangstranden) i det dengang til Oslosyssel hørende Lier, som ogsaa almindelig antages; men man har overseet, at Navnets Form i Sagaen ikke kan være rigtig. Af Svans kunde ikke den nuværende Form Svang fremkomme[2], og Gaarden skrives ved 1400[3] i Svang. Sandsynligvis er i Sagaen Svans feilskrevet eller feillæst for Svang[4].
Haakon Haakonsøns Saga Kap. 105 (Fornm. s. IX 344). Ívarr af Skeðjuhofi, i de nærmest følgende Aar en af Kong Haakons mest brugte Krigshøvdinger, nævnes her for første Gang, men allerede som Sysselmand.
Det har været ment, at denne Mand har havt sit Navn efter Gaarden Skjeau i Høijord Sogn, Andebu Pgd. i Jarlsberg[5]. Det tør være muligt, at det virkelig forholder sig saa[6], men nogen Sikkerhed derfor har man
- ↑ Navnet staar i de andre Haandskrifter i samme Form som Nominativ (þar sem Suans heitir).
- ↑ Ikke engang, om man vilkaarlig forandrer Svans til Svangs, som Munch gjør (Beskr. 164).
- ↑ RB. 101.
- ↑ Vel Intetkjønsord. Et Hankjønsord Svangr vilde, som liggende fjernere fra Svans, være mindre sandsynligt.
- ↑ Munthe III 246.
- ↑ Gaarden nævnes ikke i Middelalderen, og man kjender derfor ikke med Vished Navnets gamle Form. De Diplomer, hvori Munthe mener at have fundet Gaarden nævnt, vedkomme alle Skjøl i Sande Sogn (DN. I 157. II 184. VI 63. VII 452. XI 131).
