Siden Navnet er et Fjordnavn og Fjordnavnene
pleie at være Hankjønsord, maa Nominativformen forudsættes
at have været Lykrir.
Haakon Haakonsens Saga Kap. 67 (Fornm. s. IX 303). Kong Haakon og Skule Jarl havde aftalt, at de i Sommeren 1221 skulde angribe Ribbungerne i Viken hver fra sin Kant, Kongen tilsøs fra Bergen og Jarlen overland fra Nidaros. Kongen overrasker ved sin Ankomst Ribbungerne med Overmagt ude i Kristianiafjorden, da de kom over fra Østsiden for at angribe hans i Tønsberg liggende Sysselmænd. Netop som han under Forfølgelsen holdt paa at jage dem i Land fra deres Skibe paa Sydsiden af Jeløen, kommer Skule Jarl uden at vide noget om dette Sammenstød roende ud over Fjorden fra Oslo. En Bonde paa Jeløen raaber til ham fra Land og underretter ham om, at Birkebeinerne og Ribbungerne slaaes ude paa Fjorden. Jarlen lod da sine Folk ro, alt hvad de kunde; de kom forbi Stallen (fyrir Stallinn), just som Ribbungerne løb fra sine Skibe.
Det i Sagaen nævnte Stallen er sagt at være „Stolsberget (Stolen), den sydvestlige Pynt af Jeløen“[1]. Noget Sted af dette Navn findes imidlertid ikke der, men vel et Nes, kaldet Stallsberget, et Navn, hvis første Led aabenbart er det gamle Stallrinn[2]. Sandsynlig høres Navnet i Egnen ogsaa fremdeles i Formen Stallen.
- ↑ Munthe III 230; gjentaget af Munch Beskr. 190. NFH. d 628. Munch har dog sløifet „Stolsberget“ og nævner kun „Stolen“.
- ↑ „Stolen“ er vel opkommet paa den Maade, at Munthe i en ham foreliggende Meddelelse feilagtigt har læst Stolsberget istedetfor Stalsberget og saa videre deraf trøstig har lavet Stolen i Lighed med det gamle Stallrinn, – uden at tænke paa, at „Stol“ og „Stall“ ere grundforskjellige Navne.
