det bliver umuligt at henlægge det til Fjeldøen søndenfor Utstein, nordenfor Stavanger; nogen virkelig sproglig Lighed er der heller ikke mellem de to Navne[1]. Ligesaalidet vil det lade sig gjøre at bringe dette Fjǫlbyrja sammen med Fjarðbyrjusund, der efter Sagaens Kap. 17 er nordenfor Stavanger.
Det vil paa Veien mellem Utstein og Stavanger være vanskeligt at finde noget Sund, som kunde passe ind i Fortællingen paa det sidste Sted. Det eneste, man kan tænke paa, er Byfjorden mellem Bru og Tungenes og videre indover[2]; men denne Fjord vides ellers ikke at have været benævnt „Sund“ og passer, forholdsvis bred som den er, heller ikke synderlig til denne Benævnelse.
Resultatet af denne Undersøgelse bliver negativt. De tvivlsomme Steder i Sagaen kunne endnu ikke siges at være sikkert gjenfundne, og man faar en bestemt Mistanke om, at Vanskeligheden ved at finde dem først og fremst ligger i, at Sagaens Text foreligger os i forvansket Skikkelse.
Haakon Haakonsens Saga Kap. 3 (Fornm. s. IX 233 f.). Om Birkebeinernes Færd med den spæde Kongesøn Haakon fra Lillehammer nordover til Trondhjem i Begyndelsen af Aaret 1206 fortælles her i det væsentlige følgende: „Efter Julen drog de med Kongesønnen og hans Moder fra Lillehammer og stevnede til Østerdalen. Paa denne Færd led de meget af Uveir, Frost og Snefald og maatte stundom ligge ude i Skove og Ubygder om Natten. En Kveld[3] blev det saa ondt Veir, at de
