Øen Høvring i Avaldsnes Pgd.[1], noget nordenfor Bokn, da det ikke vil være sproglig muligt at bringe disse to Navne sammen. Høvrings gamle Navneform er ganske vist Hefring, et Navn, som ogsaa bæres af et i Kongesagaerne oftere nævnt Nes udenfor Nidaros, nu Høvringen[2]. Herfili maa derimod sproglig være samme Navn som Herfyli ved Hvaler østenfjelds[3], nu Herføl.
Vaðey siges at ligge „indenfor Bokn“. Det kan ikke være samme Navn som Vaagholmene ved Sydenden af Lille Bokn[4], men Beliggenheden passer, forsaavidt disse Holmer jo ligge indenfor Store Bokn, og det kan vel nok tænkes, at de i Tidens Løb have skiftet Navn.
Med Fjarðbyrjusund har man[5] bragt i Forbindelse et Navn, der forekommer paa et tidligere Sted i den samme Saga (Kap. 5, Fornm. s. IX 11). Her fortælles, at Erling Steinvegg i Begyndelsen af Aaret 1205 fra Viken sendte 18 Skuder til Bergen. Da disse kom til Fjǫlbyrju[6], spurgte de, at Einar Kongsmaag laa med en Afdeling Birkebeiner i Stavanger og ikke vidste noget om dem. De stevnede da did, seilede forbi Jæderen og kom ved Middagstid til Stavanger, hvor de fangede og dræbte Einar.
Dette Fjolbyrja, eller Fjolbyrða, maa altsaa efter Sagaens Fremstilling ligge søndenfor Stavanger, og
- ↑ Saaledes Munthe (III 164) og Munch (Beskr. 124. NFH. d 525 not. 2). De forandre begge stiltiende øens nuværende Navn til Hørving, hvorved det faar en noget større udvortes Lighed med Herfili.
- ↑ Navnet mulig dannet af hafr, en Buk.
- ↑ RB. 513.
- ↑ Munthe III 164.
- ↑ Munch Beskr. 125.
- ↑ I det i Fornm. s. IX 223 trykte Fragment staar i Fjǫlbyrdu. Peder Claussøn (Fornm. s. IX 106) har Fjeldbyrg.
