Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu/281

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


Haakons, Guthorm og Inges Saga Kap. 17 (Fornm. s. IX 48). Mod Slutningen af Aaret 1207 sende Baglerne fra Bergen nogle Skuder mod Syd for at holde vagt i Leden. Disse Folk faa ved Moster vide, at Birkebeinerhøvdingen Peter Støyper er i Stavanger, og beslutte at forsøge paa at overfalde ham. De ro da ud í Herfili, hvor de fik Modvind, saa at de blev liggende der i 4 Nætter. Derefter roede de „over Fjorden“, ind til Vaðey indenfor Bokn, udenfor Utstein og saa syd i Fjarðbyrjusund og ind paa Vaagen i Stavanger, hvor de træffe Peter uforberedt, saa at han maa redde sig ved Flugten.

Saa fortælles i det Haandskrift, som her er udførligst, Skaalholtsbogen. Eirspennil er kortere og nævner hverken Vaðey eller Utstein; den har en afvigende Form af Sundets Navn, Fjǫrbyrjusund[1].

Her er baade Herfili, Vaðey og Fjarðbyrjusund (eller Fjǫrbyrjusund) vanskelige at bestemme.

Det i Sagaen nævnte Moster maa nødvendigt antages at være M. i Søndhordland, ikke Mosterøen i Rennesø Pgd., noget nordenfor Stavanger, som man har ment.[2] Ved at antage det sidste kommer man til at tænke sig, at Baglerne, efter at have faaet Besked om Peters Ophold i Stavanger, ro et langt Stykke tilbage istedetfor strax at tilbagelægge den korte Strækning, de havde igjen til denne By, og overfalde ham.

Herfili ligger altsaa paa Strækningen mellem det søndhordlandske Moster og Bokn. Det kan ikke være

  1. I Peder Claussøns Oversættelse af den vidløftigere Bearbeidelse (Fornm. s. IX 172) er dette Afsnit endnu stærkere sammendraget og intet Sted nævnt uden Stavanger.
  2. Munthe III 164. Munch NFH. d 525 not. 1.