Sverres Saga Kap. 154 (Fornm. s. VIII 370).
Blandt de Mænd, Baglerne fik med sig fra Haalogaland
ved sit Tog did i Høsten 1198, nævnes Haldor i Hjǫrleifsvík
og hans Sønner.
Efter Munthe skal denne Gaard være Gjersvik i Rødø Sogn[1]. Han kan ikke have Ret deri Navnet skrives ved 1440[2], af Gieswikom, og i 16de Aarh., ligesom stadigt senere, skreves det ligeledes med G–. Dette gjør det allerede usandsynligt, at denne Gaard kan have bedet Hjǫrleifsvík. Dertil kommer endnu, at det sidste Navn ikke i Nutidens Udtale kunde blive til Jærs- eller Jæss-; det maatte blive Jølls- eller Jælls-, ligesom f. Ex. Gaardnavne, sammensatte med et af Mandsnavnene Herlaugr, Herleifr, Herleikr, nu regelmæssig lyde Hels-, Helles-, Hellings-.
Saavidt jeg har bemærket, findes der ikke nu noget Gaardnavn i Nordlands eller Tromsø Amt, som lydlig kunde svare til Hjǫrleifsvík. Formodentlig har altsaa Gaarden siden den Tid byttet Navn.
Sverres Saga Kap. 162 (Fornm. s. VIII 399). I Fortællingen om Bøndernes store Reisning mod Kong Sverre i Viken i Begyndelsen af Aaret 1200 omtales en af de Bondeflokke, der stevne mod Kongen i Oslo, som bestaaende af Skeynir, Eynir, Foldungar, Heggnir. De fleste af disse Navne forekomme ogsaa ellers og ere klare nok: Skeynir ere fra Skaun, det nuværende Rakkestad Pgd. i Smaalenene, Heggnir fra Nabobygden Heggin, nu Eidsberg Pgd., og Foldungar fra Follo. Eynir kjendes derimod ikke ellers.
