Munthe[1] forklarer det saaledes: „de, som boede
ved Eyna[2], nu Øieren Sø, og vel nærmest Beboerne af
Eid eller Askim Sogn op til bemeldte Vand“.
Dette skal se ud som én Forklaring, men er i Virkeligheden, som det let indsees, to sproglig og reelt ganske forskjellige. Munch[3] følger den første af dem[4], idet han oversætter: Bønderne fra omegnen af Øieren.
Denne Forklaring har to afgjørende Grunde mod sig. For det første finder man aldrig ellers Folk, som bo omkring en Indsø, betegnede med et Fællesnavn, dannet af denne Indsøs Navn. Og dernæst er det vel sproglig lidet rimeligt, at man af Øierens Navn skulde have dannet Eynir, hvad enten man som Indsønavnets gamle Form tænker sig Eyjavatn, den eneste, der nu haves Hjemmel for fra Middelalderen, eller Eyjir, hvilken Form vel maa have været brugt ved Siden, eftersom den ligger til Grund for den nuværende.
Derimod har maaske Munthe truffet det rette med sin anden Forklaring, hvorefter Eynir bliver Askimfolkene. Eið forekommer i Middelalderen ofte som Benævnelse paa det nuværende Askim Sogn[5].
Spørgsmaalet kommer til at bero paa, om Eynir er en sproglig mulig Dannelse af Eið; herom tør jeg ikke have nogen bestemt Mening.
