Da Birkebeinerne, efter at have opgivet Kampen,
drage østover, jage de[1] et Baglerskibs Besætning i Land
„fyrir innan Þinarós, á milli ok Þranga“ d. e. indenfor
Thinarosen, mellem denne og Trangan. Det sidste
er Navnet paa en vel kjendt Gaard i Stadsbygden, ved
Fjorden, 4–5 km. østenfor Kirken. Navnet Þinaróss
kjendes derimod ikke nu, ligesaa lidet som Elvenavnet
Þin eller Þiná, som maa ligge til Grund for det. Efter
Stedforholdene kan det ikke være nogen anden Elv, som
har baaret det, end den, der nu kaldes Præstelven, vestenfor
Kirken, som allerede antaget af Munthe og Munch[2].
Mulig er der endnu levnet et Spor af Elvens gamle
Navn Þin (dette er vel den sandsynligste Form) i Gaardnavnet
Fenstad vestenfor Elvens Udløb; þ og f vexle jo
undertiden i Begyndelsen af et Ord[3].
- ↑ Sagaens Kap. 144 (S. 338 i Fornm. s.).
- ↑ Munthe III 108. Munch NFH. d 312. – De udtrykke sig, ligesom ikke sjelden ellers, som om denne Formodning var en Kjendsgjerning; Munch siger endog ligefrem, at denne Elv nu kaldes Thinaaen.
- ↑ Det var ved et Spørgsmaal af Hr. Pukstad, om ikke Gaarden Fenstads Navn stod i nogen Forbindelse med det oprindelige Elvenavn, at jeg blev ledet ind paa denne Tanke. Gaardnavnet skrives i AB. 63 Finnastadir og maatte, hvis denne Form var rigtig, antages at komme af Mandsnavnet Finni eller Kvindenavnet Finna. Den nuværende Udtale, som stemmer med Skriftformen Fenstad, taler dog imod en saadan Forklaring; disse Personsnavne have nemlig nu ellers som Led i Stedsnavne lukt i.
siger i Norges Riiges Historie II 206, at „Thorsborg er et gammelt Kastel paa et Forbjerg“, ved jeg ikke. Nu kjendes intet andet med Tors- dannet Navn i Nærheden, end Torshaug (efter velvillig Meddelelse til mig fra Lærer P. Pukstad i Stadsbygden).
