forstaaet, antages det, at disse Navne i Virkeligheden betegne samme Gaard, og at dette er den nuværende Præstegaard i Orkedalen, hvis rette gamle Navn forøvrigt angives at have været Grjótar[1].
Dette er umuligt. Grjótar og Grýting findes begge som Gaardnavne paa adskillige Steder i Landet; men der er intet Exempel paa, at de begge have været brugte om samme Gaard. De ere jo ogsaa ganske forskjellige Navne, om de end ere dannede af samme sproglige Stamme (grjót, Sten).
Grýting er, som man af flere Steder i gamle Kilder kan se, det oprindelige Navn paa Præstegaarden. Præsten Vi Orkedalen kaldes oftere Præst á Grýtingi[2], og Sognet findes kaldet Grýtingar sókn[3].
Grjótar er nu forsvundet, men maa ogsaa have ligget langt nede i Bygden og sandsynlig i Nærheden af Præstegaarden. I 1520[4] findes i denne Del af Orkedalen opført Gaarde af Navn Østegord og Nedegord, Navne, som tyde paa, at Gaardene have været Parceller af en udstykket Storgaard[5]; denne har vel netop været det gamle Grjótar. Den ene af disse Gaarde, Østgaard, forekommer endnu i en Jordebog fra 1590 som en større Eiendom nær Præstegaarden. Det er vel rimeligt, at den senere er gaaet ind under denne. Erindringen om, at Præstegaarden indeholdt Dele af Grjótar, kunde da have givet Anledning til, at dens Navn i Matrikeludkastet
- ↑ Se navnlig Munthe I 94. III 54; Munch Beskr. 82.
- ↑ DN. I 710. V 255. AB. 114.
- ↑ DN. III 7. – Efter denne Genitivform maa vel Gaardnavnets Nominativform, som, saavidt jeg har bemærket, ikke forekommer i Middelalderen, være Grýting (fem.).
- ↑ Norske Regnskaber og Jordebøger II 159.
- ↑ Jfr. Thjemske Videnskabsselskabs Skrifter for 1891 S. 154.
