Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu/254

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

af 1723 urigtigt opgives at være Grøtte, hvoraf igjen Munthes og Andres feilagtige Mening, at den har hedet Grjótar, vistnok har sit Udspring.

Sverres Saga Kap. 69 (Fornm. s. VIII 174). Som Orkdølernes ordfører paa det Thing, Kong Magnus holder med dem 24 Febr. 1182, optræder en Bonde, som kaldes Hrói á Kjarrastǫðum.

Det er vist rigtigt, naar man har antaget, at den Gaard, hvorefter Manden nævnes, er Kjærstad i Meldalen; men Gaardnavnets rette Form bliver tvivlsom, da det skrives meget forskjelligt i Haandskrifterne. Det i Udgaven optagne Kjarrastaðir stammer fra Eirspennil; Hovedhaandskriftet (Cod. Arnam. 327. 4) har Kjarka-, Flatøbogen Bjarka-, Skaalholtsbogen Kraka-. Nu findes den nævnte Gaard i 16de Aarh. skrevet Kirkestad[1] og Kerckestaa[2]. Der bliver da sandsynlighed for, at Kjarkastaðir er den rette Form; den finder jo ogsaa et Slags Støtte i Flatøbogens Navneform Bjarka-.

Kjarkastaðir kunde tænkes dannet af et Mandstilnavn Kjarki, af kjarkr (Mod, Freidighed).

Sverres Saga Kap. 76 (Fornm. s. VIII 185 ff.). Sverre drager i Sommeren 1183 med 20 lette Skuder sydover fra Nidaros, i den Agt at forsøge paa at overfalde Kong Magnus i Bergen. For at Planen skal kunne lykkes, gjelder det at opsnappe de Vagter, som Heklungerne formodes at have udsat paa forskjellige Steder i

  1. Norske Regnskaber og Jordebøger II 163. Olaf Engelbretsens Jordebog 56.
  2. Skattemandtal over Skibskatten i Trondhjems Len 1559, i Rigsarkivet.