i ubestemt Form; ogsaa denne Ø skrives í Spjǫr paa flere andre Steder i Kilder fra Middelalderen[1].
Disse Grunde, hvortil nok flere kunde føies, om det behøvedes, ere saa stærke, at det synes nødvendigt at opgive Tanken om at søge det paa dette Sted i Sagaen omtalte Saltøsund ved Spjær. Derimod synes ingen Indvending af Betydning at kunne anføres mod at tænke paa det før nævnte Saltøsund i Tjernø Sogn. Efter Karterne at dømme er der paa Veien herfra til Kristianiafjorden nok flere Steder, hvor Sverre kunde være veget ud af Leden paa den i Sagaen beskrevne Maade.
Dette bliver altsaa vel det rette; men isaafald maa der stikke en Feil i Ordet Spjǫrinni, der jo, som anført, ogsaa ved sin sproglige Form vækker Mistanke. Jeg vover ingen Gisning om, hvorledes denne Feil er at rette. Mulig er det en Forvanskning af et Appellativord.
Sverres Saga Kap. 68, 69 (Fornm. s. VIII 172. 174). Her fortælles, at Sverre i Februar 1182, paa Tog søndenfra over Fjeldet, i Orkedalen paa en Gaard, som hed Grjótar, overraskede to Sysselmænd, som Kong Magnus netop havde indsat i Bygden, og dræbte dem og deres Følge.
Man finder 1 ældre Tid baade Grjótar og Grýting anførte som Gaardnavne i Orkedalen[2]. Saavidt jeg har
- ↑ HHS. Kap. 288 (Fornm. s. X 71) og RB. S. 513.
- ↑ Det første forekommer, foruden her, ogsaa i Olaf d. hell. Saga. Kap. 38 (Heimskr.). Det sidste findes i Haakon d. godes Saga Kap. 18. 19; Olaf Tryggvesens Saga Kap. 74; DN. I 115. 710. III 7. V 255; AB. 114. De to førstnævnte Steder angaa den Kaar af Gryting, der optræder som en af Formændene for den gamle Tros Forsvarere i Haakon d. godes og Olaf Tryggvesens Tid.
