Hopp til innhold

Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu/251

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

í Spjǫrinni“ maa sigtes til Øen Spjǫr, nu Spjær[1] i Hvalergruppen, og Salteyjarsund skal da efter ham være Skjelsbusundet, som adskiller denne Ø fra Vesterøen[2].

Munch, som tidligere[3] havde fulgt Munthe, opgav senere[4] Identifikationen af Salteyjarsund med Skjelsbusundet, men antog fremdeles, at Sverres Flaade havde ligget ved Spjær, og at Forfølgelsen var begyndt derfra.

Mod denne Antagelse kan der dog reises meget vægtige Indvendinger.

For det første er der i Virkeligheden ikke Spor til Navnet Saltøsund ved Spjær. Der er intet Sund der i Nærheden, som kaldes saa nu, og overhovedet intet med Salt- begyndende Stedsnavn[5].

Fremdeles vil det, naar Heklungernes Jagt paa Birkebeinerne tænkes begyndt ved Spjær, ikke være muligt at finde noget „trangt Sund mellem Øer“, hvorigjennem Sverre kunde være veget tilside med Udsigt til at undgaa Kamp med Overmagten. Det eneste Sund, man kunde tænke paa, er Skjelsbusundet; men dette er jo lige ved Spjær, og Jagten sees af Sagaen at have varet en god Stund, før Sverre foretog denne Manøvre.

Endelig er det paafaldende her at finde Ønavnet Spjǫr med den bestemte Artikel: í Spjǫrinni. Usammensatte Ønavne anføres saa langt tilbage i Tiden altid

  1. Udtalt Spjer med lukt e.
  2. Munthe siger uden videre, at Salteyjarsund „er“ Skjelsbusundet. Han udtrykker sig overhovedet ofte, som om hans topografiske Gisninger var Kjendsgjerninger.
  3. Beskr. S. 190.
  4. NFH. d 121 f.
  5. Meddelt mig paa Forespørgsel af Sognepræst Davidsen paa Hvaler, til hvis velvillig givne Oplysninger jeg ogsaa i det følgende paa flere Steder støtter mig.