til den tidligt modne Haakon, angives i Faderens Saga at være født 1206 og altsaa at have været to Aar yngre end sin Pleiebroder og Frænde. Hans Udsigter til Thronen vare altid kun smaa. De fleste Birkebeiner ansaa med Føie Haakon for langt mere berettiget, hvorhos Kong Inge selv ved et Forlig med Halvbroderen Haakon Galen havde indrømmet dennes ægtefødte Søn Fortrinet; denne Overenskomst blev vistnok senere ikke respecteret, men det hjalp ikke Guttorm. Sin værste Rival havde Guttorm nemlig i sin ærgjerrige Farbroder, Skule, der skjønt ikke hørende til Kongehuset mente at være Halvbroderens Arving ogsaa til Norges Rige. Ved Inges Død blev da Guttorm i enhver Henseende skudt tilside; Skule tilegnede sig nemlig hele Inges private Efterladenskab, og da den unge Kong Haakon blev nødt til at indrømme en Deling af Riget, var det atter Skule, som gik af med Byttet.
Fra nu af er der i den eneste Kilde kun en eneste Gang Tale om Guttorm. Man seer nemlig, at han i 1223 gjorde sine formentlige Krav paa Riget gjeldende ved det store Møde i Bergen, men ikke fandt Støtte hos Nogen. Alt, hvad han opnaaede, var, at hans Navne (muligviis hans Slægtning?) Erkebiskop Guttorm ved Mødets Slutning henstillede til Kong Haakon at „være god mod sin Frænde Guttorm“. Hermed forsvinder Kongesønnen af Historien, thi det er vel lidet tænkeligt, at den Sysselmand “Guttorm Fjonk“, der 1226 dræbtes af Ribbungerne, har været identisk med Guttorm Ingessøn, skjønt han udtrykkelig i Sagaen kaldes „Kongens Frænde“. At Guttorm Kongssøn er død i en ung Alder, er vistnok rimeligst, da han vel ellers ikke kunde være bleven saa ganske ubemærket og navnlig neppe havde kunnet undgaa, i Lighed
